öra

substantiv

1. øre (anatomi m.m.)

När barnet har ont i örat ska man höja huvudändan på sängen rejält

Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykke

Låt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!

Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!

2. bruges i overført betydning

En dotter med både musiköra och språköra

En datter med både musikøre og sprogøre

Nu måste ni hålla öronen öppna!

Nu skal I lytte opmærksomt!

3. øre, hank, håndtag

Sammensatte udtryk:

hundöra; mänskoöra; ytteröra

æseløre; menneskeøre; ydre øre

Særlige udtryk:

Ha någons öra, låna sitt öra till någon

Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogen

Lyssna med ett halvt öra

Kun høre efter med et halvt øre

Ta någon i örat

Irettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjort

Vara idel öra

Være lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efter

Vara (bli) på örat

Være (blive) lidt beruset

Inte vilja lyssna (höra) på det örat

Vende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstår

Inte tro sina öron

Ikke (kunne, ville) tro sine egne ører

Dra öronen åt (till) sig

Trække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtig

Få (ha) det hett om öronen

Blive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situation

Spetsa öronen

Spidse ører

Vara tom mellan öronen

Ikke have særlig meget mellem ørerne

Inte vara torr bakom öronen

Ikke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfaren

Mycket ska man höra innan öronen ramlar av

Det virker helt utroligt

Upp över (uppöver) öronen

I allerhøjeste grad

Något går in genom det ena örat och ut genom det andra

Noget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen)